At blive tryg ved sin protese

At blive tryg ved sin protese

At blive tryg med sin protese kræver vedholdenhed

Bekymrer du dig for, om protesen vil støtte dig i hverdagens gøremål, eller om du pludselig ligger på gulvet?


Af Paulette Larsen, Sahva, Fysioterapeut med speciale i rehabilitering af benamputerede

 

Gør protesen til en naturlig del af dit liv

Hjernens fornemmeste opgave er at sikre vores overlevelse. Den modtager konstant tusindvis af informationer, som den bruger til at vurdere det aktuelle trusselsniveau mod vores overlevelse, og handler derudfra. Hjernen henter informationerne fra vores forskellige sanser og ikke mindst tidligere erfaringer.

Efter en amputation mangler hjernen relevante informationer fra den del af kroppen, der er amputeret.
Det kan betyde, at hjernen går i alarmberedskab for at passe på os. Hjernen kan være tilbøjelig til ikke at ”turde” inddrage protesen optimalt, fordi det er ukendt land og derfor ”måske farligt”.


Som benprotesebruger kan det have den konsekvens, at du ikke formår at lægge tilstrækkelig vægt på protesen, når du står og går. Resultatet bliver ofte et asymmetrisk gangmønster, hvor du bruger unødige kræfter og risikerer uhensigtsmæssig slitage af kroppen.

Jo flere gode oplevelser du har med sin protese, jo færre bekymringer vil du have, om hvorvidt du ender på gulvet. Du opbygger selvtillid, og hjernen erfarer, at det er i orden at inddrage protesen.

Fakta om kroppens sanser

Syns-, høre-, lugte-, smags- og følesansen – er alle rettet mod vores omgivelser. Derudover har vi også krops- og balancesanserne, der fortæller os, hvor vi er i forhold til omgivelserne.

 

 


Den største bekymring er ofte frygten for at falde og ikke kunne rejse sig igen.
Det er vigtigt at lære teknikker til at rejse sig fra gulvet – spørg fagpersonerne omkring dig om hjælp, hvis du er usikker.

Samarbejde er essentielt

Det er ikke ualmindeligt, at man kan blive rigtig træt af sin protese. Mange har haft lyst til at kaste den til tælling i et hjørne og bokse videre med kørestol og andre hjælpemidler. Men lad protesen vinde. På sigt kan den blive din bedste ven, din følgesvend for livet.

Som protesebruger er dialogen med dine fagpersoner vigtig for, at dit samarbejde med protesen bliver så optimalt som muligt. Fagpersonerne kan vejlede dig i forhold til netop dine forudsætninger, ønsker og udfordringer. Det kan være omkring protesemæssige udfordringer, specifikke træningsøvelser, bevægelseskorrektion eller andet, der er optimalt for lige netop dig.

Din krop ændrer sig hele livet, og det gør dine muligheder for optimal bevægelse også. Langt de fleste vil have gavn af kontinuerlig træning og bevægelse livet igennem.

En af forudsætningerne for at bruge din protese optimalt er, at du kan føre din kropsvægt over på protesen, når du står og går.

De generelle øvelser nedenfor er med til at skabe tryghed og stabilitet i dit samarbejde med protesen samt integrere protesen som en naturlig medspiller i din måde at bevæge dig på.

Bevægelse for livet

Øvelserne er udviklet til benprotesebrugere. Øvelserne er med til at  gøre dig fortrolig med din protese.

Når du laver nedenstående øvelser, skal du have fokus på dine knæ, begge dine knæ, uanset amputationsniveau. Du skal aktivt kunne strække og bøje begge dine ben, så du ikke risikerer utilsigtet at knække sammen i knæene. Samtidig må du gerne være opmærksom på, at knæene, når du bevæger dig, så vidt muligt peger i samme retning som dine fødder.

Hav desuden fokus på at holde dig så oprejst som muligt, mens du udfører øvelserne.

 

Vigtigt:

Find et stabilt sted derhjemme, som du kan støtte dig ved, og som ikke vælter,  for eksempel køkkenbordet, spisebordet eller lignende.

 

 

  1. Rejs dig op, og sæt dig ned igen

 

  •  Øv dig i at lægge så meget kropsvægt over på protesen som muligt.

  • Har du dit eget knæ, har du mulighed for at have meget kropsvægt på protesen hele vejen, mens du rejser og sætter dig, fordi dit eget knæ kan støtte dig i bevægelsen.

  • Hvis du ikke har dit eget knæled, er det afhængigt af typen af knæled, hvor meget protesen kan hjælpe dig i funktionen at rejse sig og sætte sig ned. Det kan du spørge din bandagist eller fysioterapeut om.

 

2. Læg vægt på protesen

  • Stå op med fødderne parallelle og hoftebredde mellem fødderne. Hold knæene strakt og kroppen oprejst. Hav fokus på, hvad der sker i og omkring protesen, og hvordan det føles.

  •   Læg vægten godt over på protesen, og pres protesefodens hæl ned i underlaget. Flyt herefter vægten, og pres protesefodens lilletå ned i underlaget. Flyt vægten igen, og pres protesefodens storetå ned i underlaget. Gentag med det andet ben.

  • Flyt vægten fra ben til ben.  Pas på, du ikke skyder hoften ud, men regulært flytter vægten og holder kroppen stabil og oprejst.

3. Stå op og bøj benene
 

  • Hvis du har dit eget knæ - bøj lidt i benene, og stræk benene igen, mens du har fokus på at bruge dit proteseben også.

  • Hvis du har knæled i din protese - øv dig i at bøje i knæleddet og strække det igen. Hvis du ikke helt ved, hvordan du får protesens knæled til at bøje og strække, bør du spørge din bandagist eller fysioterapeut. Et tip kan være, at du langt nede i hylsteret presser fremad eller bagud med din stump, samtidig med at du holder dig oprejst med resten af kroppen.

Mærke min hæl? Mærke min lilletå? Men jeg har jo ikke længere nogen fod! Jo, din hjerne ved godt, hvor din oprindelige hæl og lilletå har været, og det kan hjælpe dig med at finde en god stående balance med dit proteseben.

  • Stå ved foden af en trappe/trin eller lignende. Hold fast med hænderne, så du er sikker. Læg vægten over på din protese, og træd op på trinet med dit andet ben. Træd ned igen fra trinet. Hav fokus på, at du fører din kropsvægt over på protesen og ikke hænger for meget i armene/hænderne. Benyt bevægelserne og fornemmelserne i kroppen fra de foregående tre øvelser. Det vil støtte dig i denne øvelse.
     

  • Stå ved et stabilt bord. Gå sidelæns, mens du støtter dig til bordet. Når du står  på  protesen, skal du have fokus på, at du overfører kropsvægten til protesen.
     

  • Øv dig i at gå med relevant ganghjælpemiddel, for eksempel albuestokke eller rollator. Hav fokus på, at du ikke hænger for meget i armene/hænderne. Øv dig i at gå med lige lange skridt på begge ben. Inddrag dine erfaringer fra de foregående øvelser.
     

  • Det er vigtigt, at du føler dig sikker. Et tip kan være at gå langs med køkkenbordet, rundt om spisebordet eller tæt op ad en væg.

Neurologer fra USA har opdaget, at hvis man gentager en øvelse 32 gange, så kan hjernen meget bedre acceptere, at der skal indlæres en ny bevægelse, fx at kunne gå til siden, gå op ad trapper eller at gå fremad. Så øv dig længe, og hvis du i begyndelsen ikke kan gøre den samme bevægelse 32 gange uden at få smerter eller blive for træt, så brug det som en målsætning.
(Marianne Palm, lårbensamputeret og danser)

Brug protese det meste af dagen
 

Det er vigtigt, at du har protesen på det meste af dagen. Så har du hele tiden mulighed for at rejse dig. Hvis du først skal finde protesen frem og tage den på, bliver det alt for besværligt. Resultatet kan derfor blive, at det er lettere at sidde i kørestolen.

Træningsøvelser er godt, men det er vigtigt, at protesen og bevægelse bliver en del af din almindelige hverdag. Prøv derfor at tænke bevægelse ind i din dagligdag.

Beslut dig for, at det skal være slut med at sidde i kørestolen i løbet af dagen. Sæt realistiske mål og gerne små delmål, som du har stor sandsynlighed for at opfylde. Det giver blod på tanden!.

"Brug møblerne i stedet for kørestolen"

Prøv at gøre det besværligt for dig selv at sidde i kørestolen i løbet af dagen. Sæt den gerne væk!  Til en start måske blot i nogle timer om formiddagen og eftermiddagen. Aftal med dig selv, at du kun må bruge kørestolen, når du skal ud af huset. I løbet af dagen bruger du dine andre møbler i hjemmet. Altså nøjagtig som du gjorde, inden du blev amputeret. Sid i din sofa, på din spisestuestol eller din kontorstol på arbejde, og brug kørestolen som aflastning efter en lang god dag med bevægelse.

 

Stå op, når du laver husligt arbejde. Måske oplever du at blive træt af at stå op, eller din balance gør det usikkert.  I nogle kommuner kan du låne en arbejdsstol og bruge den, når du arbejder i køkkenet eller andre steder i hjemmet. Så kan du veksle mellem at stå op og sidde ned. Sikkerhed er vigtigt, derfor det kan være en god idé med mulighed for at sidde ned og løse dagens gøremål.

Det føles sikkert besværligt i starten, men efterhånden bliver protesen og mere bevægelse en integreret del af dig og din hverdag.
 

Ud af hjemmet, mere bevægelse
 

Pas på, du ikke isolerer dig. Det kan føles uoverskueligt at komme ud af sit hjem. Det bliver lettere med tiden, og gevinsten er ofte mere overskud og øget livskvalitet.

Har du brug for hjælp til gangtræning eller træning generelt, kan du spørge din kommune om deres tilbud i forhold til fysioterapeutisk vejledning og træning. Der er også mulighed for privat undervisning hos forskellige specialister, ligesom du, alt efter amputationsårsag, kan være berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Spørg gerne Amputationsforeningen om mulighederne i dit område.

I mange kommuner er det muligt at dyrke idræt, deltage i foreningsliv mv. – uanset om du sidder i kørestol eller bruger protese. Spørg din kommune. De kan også vejlede dig omkring deres tilbud og muligheder i forhold til handicapkørsel, hvis du har behov for transport. Det er også muligt at kontakte foreningerne i dit lokalområde eller Dansk Handicap Idrætsforbund.

 

Til inspiration og et kærligt skub bagi

Amputationsforeningen

A. P. Møllers Allé 39 A

2791 Dragør


 CVR-nr: 35310096 

betalingskort.png

© 2012- 2019 -  Amputationsforeningen