Bliv medlem af amputationsforeningen

Hvorfor blive medlem?

Vi er en stor flok amputerede, som er meget aktive med at hjælpe hinanden, give gode tips og ideer til bedre at få en hverdag efter amputationen til at fungere, og ikke mindst afholder Amputationsforeningen en stribe aktiviteter rundt om i landet. 

Vi hjælper også hinanden med at finde rundt i lovgivningen om hjælpemidler, hvordan man bedst søger om tilskud til en bil, eller hvordan man lige klarer at rejse til udlandet. 

Foreningen er for alle!

Uanset om du har en benprotese eller bruger kørestol, uanset om du er gammel eller ung, så har vi altid nogle fantastiske arrangementer, du kan deltage i. Vi klatrer, cykler, ror kajak, danser eller spiller boccia. Vi dyrker hård styrketræning eller tager den gode snak i skyggen af et træ. Med andre ord er der plads til børn og voksne, til dig, der elsker at træne meget og prøve en masse udfordringer, men også til dig, der bare vil dyrke det stille liv, og måske få tips til at blive ved med at gøre det, du gjorde inden amputationen. 

Brug vores kontaktpersoner!

Rundt om i landet finder du vores kontaktpersoner, som gerne kommer på besøg med inspiration til den nye verden, du måske lige er trådt ind i. Find kontaktpersonerne her på hjemmesiden, eller ring eller skriv til os, så hjælper vi dig med at tage kontakt. 

Mød os på facebook!

Til daglig bruger vi meget facebook-gruppen “Aktive Amputerede i Danmark”. Det er en lukket gruppe med over 850 medlemmer, og den er helt uafhængig af foreningen, selvom du med garanti vil møde os fra bestyrelsen, da vi er meget aktive med at debattere alt, hvad der rører sig indenfor amputverdenen. Vi har også facebook-gruppen “Amputationsforeningen” og “Aktive Børne Amputerede i Danmark”, men du vil hurtigt opdage, at “Aktive Amputerede i Danmark” er der, hvor vi er mest sammen.

​​

Få tilsendt Håndbog for Nyamputerede gratis! 

Hvis du ikke allerede har fået håndbogen udleveret af hospitalet eller din bandagist, sender vi den gerne til dig. Her kan du læse rigtig meget om hjælpemidler, proteser, lovgivning og sportsaktiviteter uanset om du er ben -eller armamputeret. 

​Vi håber du får glæde af dit medlemskab!
 

Når du melder dig ind i Amputationsforeningen gælder dit medlemskab for et år af gangen, hvorefter det skal fornyes. Dit medlemskab starter den dag, du melder dig ind. 

Du kan vælge medlemskab som amputeret, som pårørende eller et familiemedlemskab, der gælder for hele husstanden. 

Læs om vilkårene her

Er du fagperson og ønsker at være medlem, kan du vælge støttemedlemskabet og betale via faktura.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@amputationsforeningen.dk 

Kontingentpriser!

Medlem, amputeret:          200 kr.

Medlem, pårørende:          100 kr.

Familiemedlemskab:          300 kr.

Støttemedlemskab:            100 kr.

Meld dig ind her!

Du melder dig ind i Amputationsforeningen ved at trykke på linket nedenfor. Pengene for medlemskabet bliver trukket, når du har godkendt betalingen. 

​Venlig hilsen Amputationsforeningen