Dagen for gakkede gangarter

Amputationsforeningen lånte Sahvas lokaler på Borgervænget på Østerbro, og de fungerede perfekt. Køkken, spisepladser og træningslokale i samme storrum - og ganganalyse… ja, på gangen.

Masser af vand, frugt, sund frokost og socialt samvær. Kan man ønske sig mere? Det kan man ikke ifølge Facebook-gruppen "Aktive amputerede i Danmark", hvor roserne drysser ned over arrangementet. 25 amputter havde en skøn dag, og fik en på opleveren en kold lørdag i januar. 

 

Af Elisabet Sinding

 

 

Praktiske øvelser

Fysioterapeut Paulette Larsen drev os rundt i manegen – på sød og dybt engageret og energisk måde. Hun guidede os til praktiske øvelser: siddende øvelse med bold, rejse sig fra stol, rejse og sætte sig fra stol, stående øvelse med bold. Det er dejligt at få noget ny inspiration, så man ikke kører fast i det samme og det samme.

 

Øvelserne kan du finde på www.amputationsforeningen.dk

 

 

Gangtjek

Fysioterapeut Anne Boelskifte tjekkede vores gang. Hver og en gik vi op og ned ad gangen, og Anne kom med mange gode råd til at forbedre vores gang. Både hvad vi selv kunne gøre, og hvad vi kunne gå tilbage til vores bandagister med.

 

 

Pilates

Jojo Bowmand, balletdanserinde ved Den Kongelige Ballet har undervist amputerede Afghanistanveteraner i pilates i Wounded Worriers Program, underviste os i pilates. For mange af os var det en øjenåbner, at pilates kan træne både muskler og psyke. 

 

 

Hvad er en handlebane?

Vi sluttede af med en handlebane, hvor vi afprøvede forskellige gangmåder. En handlebane er en bane, man handler på – nå ja! Paulette lagde tovværk og kopper på gulvet, og vi skulle så gå henover, indover, udover, imellem remedierne. Lyder det ikke nær nok udfordrende? Prøv det!

 

 

Afspænding 

Vi sluttede af med afspændning, og det trængte vi til, de fleste af os var helt ”færdige”. På den fede måde

 

 

 

Amputationsforeningen afholdt sin første dag med Gakkede Gangarter (GG), og den bliver ikke den sidste.

Amputationsforeningen

A. P. Møllers Allé 39 A

2791 Dragør


 CVR-nr: 35310096 

betalingskort.png

© 2012- 2019 -  Amputationsforeningen