Høje hæle er no go!

Men så er der så meget andet...

 

 

Tekst: Søren Andersen

Foto: Mikkel Vithner

 

En plæneklipper satte en stopper for Lærkes drøm om at gå på høje hæle, men så er der hesten Skipper, katten Mustang og træer, der kan kravles i.

En søndag i august 2005 var familien Holm Austlid travlt beskæftiget i haven. Far Benn klippede græs med havetraktoren, og storebror Mikkel susede rundt på sin gokart. Da Mikkels gokart gik i stå, og far Benn hjalp med at få den i gang, så 5-årige Lærke sit snit til stige op på havetraktoren.

Hun vidste nemlig godt, hvordan man kørte den. Uheldigvis kørte Lærke i en fordybning og faldt af traktoren, hvor klippeknivene var nede, og Lærke fik foden i knivene.

Trods ihærdige forsøg fra lægerne på Odense Universitets Hospital måtte de fire dage senere amputere Lærkes fod og en del af benet, da snavs og blodpropper stoppede blodforsyningen.

 

Vild med dyr

Vi er på besøg hos familien i Ebberup for at lave et interview om det bøvl og de muligheder, der er for en 11-årig amputeret pige og hendes familie.

Hele familien modtager os på gårdspladsen, Lærke har katten Mustang i armene. Under et halvtag er kaninburet, hvor Lærkes kanin Gnaske hygger sig i varmen.

”Jeg har altid haft marsvin”, fortæller Lærke, mens vi ser på Gnaske,” men så ville jeg gerne have et større dyr og vi kiggede efter en kanin.

På billedet så han sød ud og pigen, vi købte ham af, kunne tage ham op og kæle med ham. Da jeg kom hjem med ham, begyndte han at kradse mig, så nu er jeg færdig med den”.

Så har Lærke heldigvis katten Mustang. Den er mere omgængelig, men den har en særlig historie.

Pludselig en dag var Mustang på gårdspladsen, og ingen vidste, hvor den kom fra. Moderen ville ikke have katten, og faderen forlangte, at Lærke gik rundt til naboerne for at høre, om det var deres kat.

Det var det ikke. Mor Karina ville ikke have katten, men Lærke var stædig og overtalte faderen, så de kunne beholde katten. En målrettet og stædig pige, egenskaber hun har haft god brug for.

 

Stædig pige

Efter operationen og med protese på skulle Lærke lære at cykle igen, men det var ikke nemt. Ligesom Lærke er stædig og målrettet, så har hun også et godt temperament, så cyklen fik sig nogle ordentlige ture hen ad vejen, inden hun fik lært at cykle med protese på. 

”I den sammenhæng var det dejligt at have en stædig datter, der ikke bare giver op, fordi hun har mistet en fod”, siger mor Karina.

Før ulykken havde Lærke et ønske om at gå til ridning, men mor Karina er ikke meget for dyr, så det blev ikke til noget i første omgang. Først da hospitalet anbefalede ridning som en del af genoptræningen, af hensyn til balancen, gav Karina sig.

Ponyen Skipper blev købt for Lærkes egne penge og er i stald hos Ebberup Rideklub.

 

Lærke og Skipper vinder præmier

Lærke viser stolt en kurv frem fyldt med præmier. De er vundet ved dressurkonkurrencer, hvor Lærke vinder over ryttere, der er ældre end hende. Lærke har svært ved at forklare, hvad der gør ridningen spændende, men far Benn har et bud på, at det er konkurrencerne, der trækker. Måske er vinderinstinktet endnu et udtryk for Lærkes stædighed?

Det er dog ikke al ridning, der giver førstepladser. Lærke og Skipper er begyndt at deltage i springkonkurrencer, men måtte opgive i den første konkurrence, da Lærke ikke turde springe.

I anden konkurrence fik Lærke drejet Skipper forkert ved en forhindring, så de fik en dårlig tid. De vil dog fortsætte med at deltage i springkonkurrencer.

 

Efter operationerne

Det var en stor omvæltning at komme hjem efter operationen. I første omgang i kørestol, mens såret helede og efterfølgende med en protese. 

Fysioterapeuterne på Odense Universitets Hospital konstaterede hurtigt, at Lærke var kvik til at lære at gå og udskrev Lærke efter kort tids genoptræning.

Lærke blev genopereret i 2011 for nogle mindre ting. Veninderne i skolen var kede af det, men også meget hjælpsomme. De hjalp Lærke med at hente bøger og andre ting, som var svære i begyndelsen.

Forældrene har den tilgang til Lærke, at hun skal være med til alt det, veninderne har gang i, hvis hun vil. Så i dag er amputationen og afhængigheden af protesen ikke nogen hindring for at deltage i legene i skolegården eller kravle i træer.

 

Bøvlet

Selvom det er svært at se, at Lærke bruger protese, og selvom det ikke giver de store begrænsninger i legen med veninderne, så er der dog også noget, der er bøvlet. ”Især når jeg skal have stramme cowboybukser og sko på”, siger Lærke. Så sker det, at temperamentet løber af med hende og så får liner og protese en ordentlig tur hen ad gulvet.

Far Benn rykker dog ud med roser til datteren, fordi hun er rigtig god til selv at komme i tøjet, inden hun skal i skole.

Lærke skal have ny protese hvert år, og det giver altid problemer. Det tager tid at få taget mål og støbt, afprøvet og rettet til. Det sker dog ofte, at den ny protese gnaver, og så er det af sted igen til ny tilretning. Træls, men en nødvendig proces.

Indkøb af støvler er en bekostelig affære, fordi der næsten altid skal købes to par. En til foden og en anden nummeret større til protesen, for at den kan komme på.

Lærke vil gerne have et par højhælede sko, men familien har erkendt, at højhælede sko bliver det aldrig til. De har til gengæld meget glæde af al det andet, Lærke kan.

 

Hvorfor skriver I aldrig om børn?

Anledningen til denne artikel var en henvendelse fra mor Karina. Hun ville gerne have gode råd om indkøb af støvler og undrede sig over, hvorfor vi aldrig skrev om børn, der var amputeret.

 

”Vi og Lærke har brug for historier og fortællinger, hun kan spejle sig i” siger Karina og fortsætter, ”derudover vil vi gerne i kontakt med familier i samme situation, så vi kan udveksle erfaringer og gode ideer. Det er mærkeligt, at Handicapforbundet eller Amputationskredsen ikke har taget initiativ til sådanne erfaringsgrupper. Vi behøver jo ikke at mødes rent fysisk, det kan jo godt lade sig gøre på nettet”.

 

Vi forlader familien Holm Austlid efter at have set Lærke ride rundt på Skipper og giver forældrenes opfordring om at danne erfaringsgrupper videre til Handicapforbundet eller forældre i samme situation.

 

Der er i alt 3-5.000 amputerede i Danmark.

 

Antallet af årlige amputationer er faldet fra 2.300 i firserne til omkring 1.700 i 2007.

 

Se mere på: www.silasbang.dk/etheltmenneske/php.

 

Aktive Unge Amputerede, www.a-ua.dk, www.ebberup-rideklub.dk

Amputationsforeningen

A. P. Møllers Allé 39 A

2791 Dragør


 CVR-nr: 35310096 

betalingskort.png

© 2012- 2019 -  Amputationsforeningen