Merudgifter efter serviceloven

Servicelovens §100

af Elisabet Sinding

 

Undersøgelsen er ikke af nyere dato, men fortæller, at du som amputeret skal huske at fortælle alle årsagerne til, at du har brug for at få dækket nogle merudgifter. Der skal således ikke kun fokuseres på din amputation, men også på eventuelle andre skader, du har pådraget dig, der gør det sværere i hverdagen af klare sig med de hjælpemidler, som kommunen oftest stiller til rådighed fx kørestol og enkelte håndtag til badeværelse etc.

 

1. december 2008 blev der gennemført en ændring af reglerne for, hvornår man er omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter efter servicelovens § 100.

Ifølge de ændrede regler er det en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at borgerens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Afgørelsen herom skal baseres på en helhedsvurdering af borgerens situation.

 

Ankestyrelsen har i 2011 lavet en praksisundersøgelse om merudgifter til voksne.

Formålet med praksisundersøgelsen er at undersøge om kommunernes og nævnenes anvendelse af reglerne lever op til intentionerne i lovændringen.

Ankestyrelsen har bedt 17 udvalgte kommuner og de fem sociale nævn om at indsende samtlige akter i sagerne.

Resultaterne i undersøgelsen bygger således på de dokumenterede oplysninger i de 96 sager, der indgår i undersøgelsen fra kommunerne, og de 29 sager, der indgår fra de sociale nævn.

Undersøgelsen konkluderer, at kommunerne og de sociale nævn har vanskeligt ved at vurdere sager om merudgifter til voksne, der har komplekse sygdomsbilleder, fx personer med psykiske sygdomme eller sammensatte sygdomme. Det viser praksisundersøgelsen fra Ankestyrelsen.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne og de sociale nævn træffer korrekte afgørelser i de fleste sager.

 

Korrekte afgørelser i lette sager

Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommuner og nævn har godt styr på loven i de fleste ukomplicerede sager. en ukompliceret sag er fx en sag, hvor en borger med diabetes søger at få dækket sine merudgifter til medicin eller en særlig diæt.

 

Flest fejl i komplicerede sager

I de mere komplekse sager er der til gengæld behov for, at kommunerne forbedrer sagsbehandlingen. I komplekse sager har borgeren ofte et sammensat sygdomsbillede eller lider af psykiske sygdomme.

 

Helhedsvurdering er vigtig

Ankestyrelsen påpeger, at kommunerne og nævn skal lægge mere vægt på helhedsvurdering i sager med psykisk syge med funktionsnedsættelser og andre komplekse sager, hvor borgeren har en vifte af sygdomme.

 

Kilde: ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne. Oktober 2011

 

Tilbud til borgere med benprotese

Københavns kommune har på initiativ af Ea Eskildsen, benamputeret, lavet et godt tilbud til borgere med benprotese.

Vi anbefaler, at andre kommuner også laver samme tilbud.

Ea Eskildsen påpegede over for Københavns kommune, at der ikke var et fagligt tilstrækkeligt tilbud om gangtræning for borgere under 65 år hos privatpraktiserende fysioterapeut.

Ønsket var, at borgere med benprotese kan få gangtræning i forbindelse med ny protese på et træningscenter med specialiserede fysioterapeuter, der samarbejder med bandagister.

Benamputerede protesebrugere tilbydes et ’brush-up- forløb’ ved væsentlige ændringer i deres forhold, eksempelvis ved hel eller delvis udskiftning af protesekomponenter og/eller faldende funktionsniveau relateret til protesebrugeren.

Der er fagligtbelæg for dette.

Desuden anbefales, at der i de kommende kvalitetsstandarder mellem Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2015 (Københavns kommune) indgår genoptræning efter serviceloven for borgere over og under 65 år m.h.p. at ensarte serviceniveauet.

 

Indholdet er kvalificeret af både Københavns kommunes specialiserede træningsenhed for amputerede borgere ved Træningscenter Vanløse samt Rigshospitalets kliniske specialister i genoptræning efter amputation og protesebrug.

Der er konsensus blandt internationale og danske retningslinjer om, at protesebrugere har behov for opfølgning indenfor det første år efter proteseforsyningen og efterfølgende ved ændringer i forholdene for protesebrugeren, eksempelvis nytilpasset protese.

I sundhedsaftaleregi er der ved at blive udarbejdet en tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for benamputerede borgere. Forløbsbeskrivelsen vil bl.a. anbefale, at borgerne kommer til mindst en vurdering af rehabiliteringsbehovet indenfor det første år og derefter mulighed for ’brush-up’ ved behov.

Bedste praksiserfaringer, indhentet hos de kliniske specialister ved Københavns kommune og Rigshospitalet, anbefaler ligeledes opfølgning inden for det første år efter proteseforsyningen og derefter ved ændringer i forholdene for protesebrugeren, eksempelvis nytilpasset protese.

Anbefalingerne begrundes med den amputeredes øgede risiko for nedslidningskader på bevægeapparatet, blandt andet kroniske rygsmerter og slidgigt i det raske knæ. Desuden begrundes anbefalingerne med behovet for protesetilpasning, da det amputerede ben ændrer volumen gennem hele livet, især i løbet af første postoperative år.

 

Enhedsprisen for ’brush-up-forløb’, inklusiv en faglig vurdering og efterfølgende træning, vil være ca. 10.000 kr. Der er ikke datagrundlag for, hvor mange borgere under 65 år i København Kommune, som er amputerede, men der skønnes, at ca. 10 borgere under 65 år vil modtage forløbet årligt. Omkostningerne for borgere under 65 år vil i alt skønnes til ca. 100.000 kr. årligt. Skønnet er imidlertid usikkert.

 

Hvad er merudgifter?

Merudgifter er en ydelse, som kommunerne giver til personer med varig nedsat funktionsevne. Det er kompensation for ekstraudgifter, der er forbundet med den nedsatte funktionsevne fx særlig kost, medicin eller krævende havearbejde.

 

Hvilke udgifter kan være nødvendige merudgifter?

Kommunen kan yde hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved din daglige livsførelse. Det kan være mange typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du har pga. din varige nedsatte funktionsevne. Eksempler på merudgifter, der kan være omfattet:

 

  • medicin

  • kørsel i forbindelse med uddannelse/arbejde/behandling/fritid

  • særlige kurser

  • håndsrækninger

  • ekstra vask

Det er vigtigt, at du tænker godt igennem, hvilke merudgifter du har, inden du søger om økonomisk hjælp.

Amputationsforeningen

Frydenlundsvej 30, bygning E
2950 Vedbæk
 CVR-nr: 35310096 

betalingskort.png

© 2012- 2019 -  Amputationsforeningen